Vi mærker det helt fysisk på vores krop i øjeblikket. Efter en relativ mild vinter med plusgrader, har vi fået et omskifte i vejret med sibiriske kuldegrader, og så endda her i forårets første dage. Det er bidende koldt, ikke hvad vi har været vant til, og slet ikke hvad vi lige håbede på skulle kendetegne foråret.

Sådan kan det også være med forandringer af og til. De kan skabe potentielt kaos og en lang række af uhensigtsmæssigheder i vores hverdag, med en stærkt nedadgående motivation til følge (i samme takt som temperaturen falder i øjeblikket). Nu gik vi ellers lige og havde alting planlagt, vidste hvad dagen bragte, og hvordan vi skulle manøvre i en forvejen presset hverdag. Og så sker forandringen, hvilket betyder ændret forudsætninger, behov for nye planer og genererer måske endda samtidigt en vis mængde usikkerhed. Forandringer sker både for vejret, i vores privatliv og på vores arbejdsplads. De er helt uundgåelige og som oftest uden for vores påvirkelige interessesfære. Vi bliver påvirket men kan ikke forhindre påvirkningen. Og dog. Vi kan i hvert fald bestemme hvordan, vi møder forandringen, og det kan gøre en kæmpe forskel på, hvordan forandringen påvirker os.

Skifter vi scene for et øjeblik, hvor vi for eksempel betragter et kendt begreb fra virksomhedsanalyse og ser på definitionen af muligheder og trusler i en virksomheds SWOT analyse, er de stort set ens, dog med forskelligt fortegn. Ny teknologi kan være en stor trussel for en virksomhed, hvor nuværende ydelse måske overflødiggøres af nye automatiske processer eller nye produktinnovationer. Men ny teknologi kan ligeledes skabe nye forretningsmuligheder f.eks. i form af nye potentielle serviceydelser eller kundesegmenter. Det hele handler om, hvilken synsvinkel vi betragter forandringen fra, og hvorvidt vi er klar til at møde forandringen rettidigt og effektivt.

Vi har alle en eller anden grad af modstand mod forandringer. Afhængig af blandt andet vores persontype, vil vi hurtigt eller kun langsomt bryde ud af vores umiddelbare adfærd og herefter begynde at betragte os selv og vores omverden i forhold til forandringen. Først herefter vil vi være i stand til at forholde os proaktivt frem for reaktivt. Når vi er i stand til at forholde os proaktivt til forandringen, vil vi være i stand til at se mulighederne og medvirke til facilitering af forandringsprocessen til det positive.

Det er værd at skrive sig bag øret, at ikke alle i ens omgivelser (f.eks. i ens arbejdsteam) nødvendigvis er på samme niveau i forandringsprocessen, eller for den sags skyld vil kunne påvirkes på samme måde som os selv. Derfor er det nødvendigt med en hyppig, aktiv dialogform for at sikre, at vi er gensidigt afklaret, samt at vores udøvende adfærd understøtter vores hensigt for positiv resultatopnåelse. Når vi påvirker med ønske om at komme frem til et positivt resultat, kan en uhensigtsmæssighed f.eks. være, at vi af og til tager udgangspunkt i, hvad vi selv ville ønske at opleve fremfor at kommunikere og lytte os frem til, hvad der skal til hos den eller de personer der er del af vores omgivelser, for at fremme forandringen til det positive.

Hvordan møder du forandringer- Ser du muligheder eller trusler?

Fredagens vise ord: ”Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget” sagt af min mormor og sikkert også af din  😉

Rigtig god weekend

Bo Forsberg

Partner, PS4