Jeg har altid syntes, at det var lidt hysterisk med beslutningsmodeller, men jeg må jo blankt erkende, at rigtig mange beslutninger træffes på et temmelig tilfældigt grundlag. Da Lego i nullerne var i krise, sagde den afgåede formand at han måtte erkende at for mange beslutninger var blevet truffet på et ufuldstændigt grundlag, ja han sagde vidst at de var truffet på baggrund af følelser.

Vi er ikke selv for gode i PS4. Vi træffer mange beslutninger, uden at have et ordentligt grundlag, og i mit arbejde med mange virksomheder oplever jeg ofte, at beslutninger bare træffes fordi man nu mener at det er det korrekte. Når jeg assisterer med at etablere nye butikker, bruger jeg en model som vi kalder FAME². Det handler om at indsamle Fakta, Analysere disse fakta, sætte en Målsætning og Eksekvere og Evaluere. Modellen er ganske simpel og kan anvendes til alle beslutninger.

Først indsamler vi fakta. Hvilke væsentlige data har vi brug for, for at udarbejde et godt beslutningsgrundlag. Det kan være alle slags data. I mit eksempel med en ny butik, er det ofte trafik, befolkningsgrundlag, andel af målgruppen etc. Men hvis der skal træffes en beslutning om en ansættelse af en ny medarbejder, eller en beslutning om en reklamekampagne, så skal der indsamles relevant data. Data eller fakta som kan hjælpe os med at træffe den rigtige beslutning.

Når vi har indsamlet fakta eller data, skal disse analyseres, og der skal muligvis gennemføres nogle beregninger til at understøtte beslutningen. Jeg vil ikke undlade at gøre opmærksom på at inspirationen til denne fredagsmail var nyheden om, at embedsmænd har fiflet med konklusionerne fra en rapport om de samfundsøkonomiske resultater af en letbane mellem Lyngby og Ishøj. For selvom vi følger en beslutningsmodel, så er den ikke bedre end vores vilje til at træffe den rigtige beslutning.

Hvordan undgår vi at noget tilsvarende sker i vores virksomheder?

I min ansættelse hos McDonald´s adskilte vi fakta, indsamlingen og analysen. Det var vores ejendomsafdeling som samlede fakta ind, og det var mig der gennemførte analysen og beregnede den forventede omsætning fra restauranten. Når vi havde fakta og analysen, satte vi os sammen, og traf beslutningen om at erhverve ejendommen og åbne en restaurant eller ej.

Ovenstående er netop målsætningen. I eksemplet er det den beregnede omsætning, men vi bør altid sætte en målsætning når vi træffer en beslutning. Hvad er det vi vil opnå. Når vi sætter en målsætning, kan vi følge op på afvigelser og blive klogere på vores fakta og vores analyse. Sætter vi ingen mål, kan vi ikke gennemføre det sidste E i modellen som er Evaluering. Vi kan heller ikke analysere hvilke elementer i vores faktaindsamling og vores analyse som ikke holdt.

Når vi har truffet beslutningen, er det Eksekveringen som er næste punkt – Hvor kan det gå galt?

Det kan gå galt ved, at vi ikke får gennemført det vi rent faktisk har aftalt. Det sker uhyggeligt ofte at vi træffer en beslutning om et eller andet, som indeholder 1 eller flere handlinger, og hvor det ikke er alle handlinger som gennemføres, eller som gennemføres som aftalt.

Som det fremgår af ovenstående så er det ikke sikkert at vi træffer gode beslutninger selvom vi anvender en beslutningsmodel, og så kan vi jo lige så godt lade være at anvende en model. Men sagen er, at den eneste måde vi kan blive klogere på, og træffe bedre beslutninger i fremtiden, og/eller forklare hvorfor vi ikke når vores mål, er hvis vi formaliserer vores beslutninger og anvender en ensartet model.

Fredagens vise ord er fra Roy Disney som er nevø til Walt Disney. De lægger et niveau på min beslutningsmodel, som slet ikke er omfattet af modellen, men som altid vil påvirke de beslutninger som træffes i en virksomhed. De vise ord er:

”Det er ikke svært at træffe beslutninger, når man kender sine værdier”

God weekend

Bo Zoffmann